Lang tid siden, og i tilfælde af, at der er nogen der stadig læser mine mere eller mindre interessante nedfældninger, så kommer der lige en opdatering. Har læseferie, og læser pt. til oldtidskundskab - noget er interessant, noget mindre interessant. Egentlig alt sammen ok interessant, hvis det ikke var for tidspres, deadlines og en uhyggelig lærer (muligvis reinkarnation af skummel oldgræsk mytologisk væsen - evt. Teiresias). Er indtil videre nået igennem 2 ud af 5 forløb - Odysseen og Athens demokrati done, Ødipus, skulptur og Platons filosofi to go, delt over tre dage. Skal op torsdag, men det kunne nu være lækkert at få en enkelt dag til at forberede sig mentalt til eksamen og måske lave et par prøveeksaminer? Nu må vi se. Alt er hektisk og surrealistisk lige nu, men jeg er utrolig glad over den positive start på de mundtlige eksaminer (12 i AT, hurra!). Wish me luck.