Den hemmelige historie

Jeg faldt for nylig over en bog på biblioteket, som jeg læste for mange år siden. Jeg kunne ikke huske hvad den endte med (eller særlig meget andet heller), blot at jeg var betaget af den, så jeg skyndte mig at låne den igen. Og efter at have læst den for anden gang, må jeg konstatere, at den bestemt er en anbefaling værdig! Først må jeg lige skynde mig at sige, at bagsideteksten er dybt misvisende; den får det til at lyde som om, det er en plat kærlighedshistorie med diverse trekantsdramaer, krydret med en smule mystik og intriger. Men det er slet, slet ikke hvad det går ud på. Den handler om Richard, en ung mand fra en kedsommelig lille by i Californien; han skammer sig over usle baggrund, så han lyver om den. Og formår at komme ind på et universitet i New England. Her planlægger han at studere klassisk græsk hos den feterede lærer som fastholder kun at undervise en lille eliteskare bestående af 5 elever. Men på magisk vis bliver han lukket ind i deres verden. Og hvilken verden! Mord er omdrejningspunktet i romanen, men ikke på en svulstig krimi-facon, for det er nemlig blendet godt og grundigt sammen med et fantastisk persongalleri af dybt fascinerende karakterer med indbyrdes forhold, og ikke mindst, en masse oldgræsk kultur og sprog. Kunne det egentlig være bedre? Læs den!

Mo mháthair

De to ord, der står ude i højre side; "tanker undervejs", er ikke noget som jeg selv har fundet på. Nej, det har jeg faktisk fra min mor. Jeg er nemlig så heldig at være i besiddelse af en skat fra fortiden.

Min mor skrev nemlig digte; i stor stil endda. Hun fik vist ikke tid til at skrive, efter at hun fik mig, men hun skrev en hel del inden da. Og jeg har et fysisk bevis - noget der ligner en færdig digtsamling. Som I sikkert kan gætte, døbte hun den digtsamling "TANKER UNDERVEJS : [DAGBOGSDiGTE]". Den indeholder ca. 70 digte, samt en håndfuld illustrationer (alt tegnet og forfattet af hende, naturligvis - og hun var en fabelagtig tegner!) -- værsgo at spis! De er samlet i et lille mappe, skrevet på gammeldags maskine, med håndtegninger iblandt, men jeg har også de fleste af de originale, håndskrevne digte i hendes gamle notesblok. De er desværre ikke dateret med årstal - kun dag og måned. Men jeg vil tro de er skrevet i midten af 80'erne engang, et par år efter at hun blev student (anno 1980), men også et par år før hun mødte min far (1989). Faktisk er der et digt iblandt med titlen "Tjernobyl", dateret d. 4. april, ikke overraskende omhandlende Tjernobylulykken fra 1986. Så måske er digtene skrevet senere, end hidtil estimeret?

Utroligt som det end lyder (måske endda forargeligt), så har jeg endnu ikke haft det fornødne mod til at læse dem alle. De udgør, som jeg tidligere nævnte, et skatkammer - nøglen til en del af min mors fortid. Og ærlig talt, så er de - som tiden er gået - blevet et større mysterium for mig end nogensinde. Alt det med at kunne analysere og fortolke, noget som vel snart ligger på rygraden, efter nærmest ikke at have bestilt andet i hele min skoletid; ja, det har aldrig har virket som en særlig meningsfuld eller livsnødvendig egenskab at kunne være i besiddelse af -- men i denne her forbindelse virker det pludselig morderisk nødvendigt.

Jeg tror, at jeg med jævne mellemrum, vil udgive et digt fra hendes samling her på bloggen. Og en skønne dag, når jeg måske igennem dem alle. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers kan stille op med dem på nuværende tidspunkt, andet end at læse, og måske forstå -- og naturligvis nyde hendes fremragende evner som digter.

Ode to Secrecy

A secret place exists
inside of me.
Created a long time ago
to keep it safe.
It is invented dreams
of magic gardens.
Where snow only fall
to land undamaged.

Provence

Min ønskedestination på nuværende tidspunkt. Hvor ville jeg bare gerne leje et hus i Luberon i et halvt år og skrive en bog eller et eller andet. Dreamy dreamy.

Postscript:

Jeg ville så gerne kunne sige: "I made it through the wilderness.."

Jonathan Groff

Har en stemme der får mig til at smelte - hver gang. Han er nok for mig, hvad Freddie Mercury var for min mor. Selvom jeg også er stor fan af Freddie. Meget passende, da J.G.'s sidste optræden i Glee var Bohemian Rhapsody.

Musik der gør mig lykkelig: TOP 3

3. Klassisk

Alt klassisk uden for meget negativt ladet drama - er især vild med Tchaikovskys mere muntre kompositioner. Hans Swan Lake musik blev mit anker i eksamensperioden. Tak til ham!

2. Jazz

Nyder både moderne jazz a la Squirrel Nut Zippers, men mest det gode gamle - især det trompetfokuserede. Chet Baker, Louis Armstrong, Ella Fitzgerald, Coltrane.. det gør mig ganske enkelt glad i låget. Og så er det nok det musik jeg lettest kan multitaske til.

1. Gammelt fransk

Især Charles Trenet, som jeg først blev introduceret til under SRP, i forbindelse med The Dreamers (både film og bog), hvor hans sange viste sig at spille en større rolle. Derudover alt fransk fra A Good Year-soundtracket - der er en del. Det er så sødmefyldt og livsbekræftende, selvom jeg ikke forstår det store af teksten.

Derudover skal det nævnes, at selvom jeg stadig lytter til mit rock n' roll, indie m.v., så er ovenstående musik netop noget der gør mig glad uanset hvilket humør jeg er i, uanset hvilket årstid det er, osv. Hvilket ikke er tilfældet med alt andet. Det er noget jeg skal være i humør til.

Don't you love her madly?

Måske kan nogen huske min omtale af den mystiske 7-eleven fyr med østeuropæisk islæt, som jeg kaldte Aldrig Blinker. Sidst jeg så ham var for et års tid siden, og da hørte han Hurricane (B. Dylan) i butikken. I dag hørte han Love her madly (Doors). Mmm.

pro tempore

Så er studenterfesterne efterhånden ved at ebbe ud, og den tømmermændsramte student må se sig om efter nye græsgange. Hvilket mildest talt er skræmmende. Det er en tom følelse, man sidder tilbage med, synes jeg. Man har hele sit liv haft skolen at hænge sig op af - først folkeren, så gymnasiet. Nu er der intet. Intet er sikkert længere. Jeg havde planlagt at bo i Paris med Rikke i noget tid, efter at hun er kommet tilbage fra højskole i december, men hun er bakket ud. En mildest talt nedslående nyhed. Og der er så meget jeg gerne vil. Peru. Rundrejse i Frankrig. Irland. Interrail. Nu virker det hele latterligt.

I disse tider burde jeg være glad og ikke mindst social. Men sandt at sige, så har jeg aldrig følt mig mere alene og ensom i verden som nu. Men lidt sker der da. Jeg skal til "jobsamtale" på Kattens Værn's internat på Frederiksberg på mandag. Arbejdet er frivilligt, så det er ikke som sådan en jobsamtale, mere en rundvisning og hvor jeg skal høre noget mere om jobbet, og så vurdere om jeg stadig er interesseret. Jeg orker ikke at lede efter et almindeligt arbejde. For det første virker det som om at det er utrolig svært overhovedet at få noget i øjeblikket. For det andet gider jeg ikke spilde min tid på et kedeligt arbejde til en dårlig løn, når jeg alligevel ikke har brug for penge som sådan. Det andet er mere mig. Det er en god sag, og det tror jeg egentlig er løn nok i sig selv. Især når man elsker katte. Men nu må vi se.