"I Have Confidence In Me"

- Og hvad så?

The Rocky Horror Glee Show: Win!

Jeg har været en smule skuffet over de nye afsnit af Glee, men nu har jeg netop fået set 5. afsnit fra 2. sæson, The Rocky Horror Glee Show, hvor le cast optræder med en (veludført) udgave af musicalen Rocky Horror Picture Show (overraskende). Jeg havde aldrig set musicalen eller hørt sangene derfra, men det bliver jeg vist nødt til at lave om på! Det afsnit får simpelthen titlen som det hidtil bedste. Jeg er helt tosset med sangene, der er sjove og enormt catchy; især Sweet Tranvestite, som passer perfekt til Amber Rileys kraftfulde gospelstemme, og Touch A Touch A Touch A Touch A Me, hvor Jayma Mays brillerer. Anbefales!

Sexet

- det er hun altså.
Charlotte Rampling i The Night Porter (1974).

What time is it?

Jeg ved ikke helt hvorfor, men denne her scene fra Was nützt die Liebe in Gedanken får mig altid til at sidde og klukke (og med en tysktalende Thure Lindhardt - sært!)

A Hard Day's Night

I grunden en ret fjollet film, men den har sine øjeblikke (alle scenerne med den vanvittige bedstefar). Og så bringer den minder frem!

August Diehl

Der er noget særligt ved denne mand, som jeg ikke kan sætte fingeren på. Han er, jeg ved ikke...intens. Men jeg ved, at jeg bliver nødt til at få fat i nogle flere film med ham. Gerne med undertekster - noget som vi jo alle ved ikke ligefrem er tyskernes stærke side.

Grease / Pulp Fiction

(18 år senere)

Pulp Fiction / Inglourious Basterds

Jeg kan godt lide, når filminstruktører har deres særlige trademarks - her er et par af Tarantinos.

Sandheden om kvinder

Opfølgning på plan, 2. del:

1. Anskaffede mig i går et par meget seriøse sko, og en meget seriøs taske (se ovenstående - begge godter fandt jeg i Urban Outfitters, ja tak). Nu mangler jeg bare et par seriøse briller, og et seriøst armbåndsur. Det må siges at være et skridt fremad. Hvorfor denne pludselige seriøsitet? Fordi jeg...
2. Har fået mig et arbejde! Endelig! Skal i hvert fald på prøvetid fra på mandag. Det er med andre ord slut med useriøs påklædning (a la brune, posede skuldertasker og slidte pallietsko). Så må jeg bare håbe, at jeg på trods af nyt job stadig kan...
3. Rejse til Paris fra den 29. november til den 13. december. Sara kommer under alle omstændigheder og besøger mig i uge 42, så vi kan begynde at planlægge turen i detaljer. Paris, Paris, Paris.
   

"And even be glad, just to be sad - thinking of you"

Da Harry Mødte Sally, er en af mine absolut yndlingsfilm. For mig er det en klassiker; jeg voksede op med den, og både min far og jeg kan stort set citere hele filmen. Jeg ser den som regel når jeg er lidt blue, for den plejer at løfte humøret. Især sekvensen til sidst, hvor Harry endelig finder ud af, hvad det er han vil, rører mig altid; denne sekvens ledsages af Frank Sinatras It Had To Be You, en vidunderlig lille sang, som rørte mig mere end sædvanligt da jeg sad og så filmen i går. Her er de sidste 7 minutter af filmen (inklusive fragmentet med sangen):

Why do I do, just as you say, why must I just, give you your way
Why do I sigh, why don't I try - to forget
It must have been, that something lovers call fate
Kept me saying: "I have to wait"
I saw them all, just couldn't fall - 'til we met
It had to be you, it had to be you
I wandered around, and finally found - the somebody who
Could make me be true, and could make me be blue
And even be glad, just to be sad - thinking of you
Some others I've seen, might never be mean
Might never be cross, or try to be boss, but they wouldn't do
For nobody else, gave me a thrill - with all your faults, I love you still
It had to be you, wonderful you, it had to be you